Aamanns til frokost
Med bogen “Aamanns til frokost” af Adam Aamann fra forlaget Olivia er man rigtig godt rustet til at lave alle retter selv, når der skal serveres til det (alternative) store kolde bord. Den traditionelle danske frokost har de seneste år haft en renæssance, hvilket er fremragende, der findes ikke noget bedre end smørrebrød. Adam Aamann bryder ofte med traditionerne med spændende variationer af sild, kødpålæg og tilbehør, oste og desserter.
Det, der gør Aamanns bog speciel, er at han guider dig til at fremstille dine egne sild, dit eget tilbehør til den hjemmelavede leverpostej og i det hele taget går bogen godt i dybden med marinering, kogning, sprængning, binding, udskæring, m.v. Det er netop i udvælgelse og forberedelse af ingredienserne til en god frokost bliver til, og det er uanset om vi taler højt belagt eller den daglige frokostordning i kantinen. Friske grøntsager og frugter, hjemmelavet tilbehør som syltede agurker og rødbeder, hjemmesaltede sild og og sylte, postejer og pølser fra eget køkken også. Så er frokosten hjemme!
Ebbe Mørk skamroser da også bogen med følgende citat fra et besøg på Aamanns frokostrestaurant: “Tilbage til grisen, den uomgængelige. Hans nakkekam med svær, udstoppet med pigeoner og svesker fra Agen, er smovs for fundamentalister, stegt og letrøget svinemørbrad med rygeost og lynsyltede, nye gulerødder er tilsvarende smovs for avantgardister, og i den tunge, men forjættende ende kommer Aamanns postej af grisenakke med hasselnødder og persille.” fra Politikens anmeldelse af “Aamanns til frokost”.


Indlæg
Hej, jeg leder efter en mail adresse til jer, men har ikke kunnet finde den, derfor denne kommentar. Vi har startet testfasen på et nyt site der hedder http://www.heyheymagazine.com eller bare http://www.heyheymag.com.
Konceptet er at lave en online avis, fuldstændig som Berlingske, Information, BT etc. En avis som dagligt vil blive opdateret med daglige nyheder, anmeldelser og meget andet.
Det som adskiller HeyHey Magazine fra andre online aviser, er at alt indhold er skrevet af dig og mig.. Dvs at private mennesker kan logge på Hey Hey Magazine og skrive en artikel om det der interesserer dem.
Det kan være at man gerne vil kommentere vores statsministers nytårstale, skrive en anmeldelse af et restaurantbesøg eller komme kultur anmeldelser og dele det med de andre brugere af Hey Hey Magazine. Man kan altså på vores avis læse meninger fra folk på gaden. Andre kan så kommenterer artiklerne og på den måde skabe en debat.Alt er gratis og vi er ikke kommercielle.
Det er i denne sammenhæng at det ville være cool at få noget indhold fra dig på vores nye sitet. Måske jeres nyeste anmeldelse af Aamans. Du er velkommen til at linke til dit eget site og på den måde skabe trafik og få nye læsere til jeres eget site. Det er helt op til dig – vi ville bare være glade få dig med på sitet. Det eneste du skal gøre er at logge på sitet og skrive en artikel. Du kan bruge dit facebook log ind og dermed er det virkelig nemt at logge på og komme igang. Brug gerne artikler du allerede har lavet.
Håber at høre fra dig
Mvh Maria Nørregaard
Hey Hey Magazine
| 10. januar 2012 @ 22:42